—
Fornemmelsen af det smidige ler, der drejer rundt mellem mine hænder har altid fascineret mig.
—
At slå hovedet fra, lade sanserne tage over, lade hænderne forme og skabe, lade fantasien blomstre og idéer spire – dette er blevet til en livslang kærlighed.
—
En kærlighed til lertøj med smukt og funktionelt brugskeramik og unika, hvor alt er hånddrejet og fremstillet med sjæl.
Velkommen i butikken og keramikværkstedet i Nørre Vissing
På de kommende sider
kan du læse om mig, om keramikken, finde åbningstider og kontaktoplysninger, og ikke mindst håber jeg, at du kunne få lyst til at se på mine billedgallerier og fordybe dig i den store palet af udtryksmuligheder og mangfoldigheden af mit keramiske design.
Ønsker du at komme helt tæt på min værkstedsdagligdag og jævnligt se billeder af nye ting, så følg mig gerne på Instagram eller Facebook. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev på formularen nederst på siden.
Aktuelt:
Jeg er med på Ebeltoft Kunstforenings Påskeudstilling, der starter med en fernisering lørdag den 5. april i Tinghuset, Ebeltoft. Udstillingen varer frem til Påskemandag.
Lukkedage:
Der er lukket i uge 13 og lørdag den 5. april.
——
Nye idéer:
Jeg udvikler løbende nye idéer i både lertøj og hårdtbrændt lertøj. Her kan I se mig med et af resultaterne i lyst og let lertøj med glade og friske farver:

—-
Også i det hårdtbrændte lertøj er det altid spændende at arbejde med nye udtryk. De følgende billeder viser nogle af mine nyeste værker:

Udvalgt nyt fra 2023:
Inspirationen til det nedenfor viste rustikke, ovale fad er som så ofte opstået undervejs i arbejdsprocessen. Jeg eksperimenterede med små træstykker, som jeg fandt i klitplantagerne under en sommerferie i det nordjyske. Du kan se flere af slagsen her.

I et stykke tid har jeg arbejdet en hel del med at udvikle sammenklemte, “skulpturelle” portionskander uden hank. Der er en herlig flok at vælge imellem i butikken.
Undervisning, kurser
Igennem 15 år har jeg undervist i “keramik på drejeskive” igennem AOF og i privat regi i små hold på eget værksted.
Efter forespørgsler har jeg ind imellem også afholdt polterabend-arrangementer el. lign. med et større antal deltagere.
Med udgangen af 2018 har jeg droppet AOF-undervisningen for at have mere tid til mig selv og mit eget keramiske arbejde!
Se prisliste og kursusmuligheder her:
OBS: Via Google kan man risikere at komme ind på en gammel liste, der ikke er gældende længere. Det er ikke noget, vi kan gøre noget ved, så hent i stedet listen her. Det er den aktuelle og senest reviderede med dato.
Kontrolrapporter:
Fødevarestyrelsen kontrollerer min virksomhed, fordi mange af produkterne bruges til fødevarer. Du kan se kontrolrapporterne her: