~~~~ Hånddrejet lertøj med sjæl og personlighed ~~~~

Jeg er født i Tyskland i 1952 og oprindelig uddannet folkeskolelærer med kunst som hovedfag.

I 1981 flyttede jeg til Danmark for at starte på Århus Kunsktakademi, hvor jeg gik på lertøjsafdelingen hos Kim Holm fra januar '81 til maj '84 samt et supplerende halvår i efteråret '87.

Gertrud drejerNæsten lige fra begyndelsen af min uddannelse stod det helt klart for mig, at det var lertøj, jeg var vild med at lave. Stofligheden og lerets varme røde og rødbrune farve fangede mig straks. Således har jeg arbejdet med begittedekoreret lavt- og hårdtbrændt lertøj lige siden - i mange år overvejende i rødler. Jeg har dog i de sidste år også udviklet nogle serier i blåler som har et mere lyst og let udtryk.

Jeg fremstiller både unika og brugskeramik med stor variation i både form, farvevalg og design og udvikler løbende nye idéer.

Lågkrukke med riller

Jeg elsker at udforske og udfordre lerets og redskabernes muligheder og at eksperimentere med utraditionelle former, bølgekanter, riller, fingeraftryk m.m.  Har du lyst til at læse om min sicilianske inspiration så klik her

Jeg lever i farver og farvesammensætninger og elsker at dekorere. Jeg arbejder meget alsidigt og tager gerne nye udfordinger op. Således er jeg også åben over for individuelle ønsker og bestillingsarbejder.

Se mit CV med bl.a. en liste over mine vigtigste udstillinger her.

Jeg er medlem af Dansk Pottemagerforening af 1894.

Jeg er med på en meget smuk folder, "Kunsten på Kortet", fra Søhøjlandets Turistforening. Se den her.

I min fritid - og mens jeg arbejder - dyrker jeg min anden lidenskab, at synge. Det kommer til udfoldelse i  i min trio, Gertrud Berg Trio.


Gertrud Berg, Skolegade 1, Nørre Vissing, 8660 Skanderborg, tlf. (+45) 22 76 43 53